Lego Disney Prinsesser

Lego Disney Prinsesser er et tema fra 2014, der foregår i de verdener vi kender fra Disneys film. Serien appellerer meget til piger, specielt dem der er vilde med prinsesser i forvejen, og kan være en rigtig god vej ind til legouniverset.

 

Prinsesserne er større end almindelige minifigurer, meget som man kender det fra Lego Friends der også er målrettet piger, da piger som oftest hellere vil have detaljerede figurer.

 lego disney prinsesser

 

 

 

 

 

 

 

Indtil videre er der lavet sæt fra følgende film:

 

Aladdin

Her kan vi komme ind i prinsesse Jasmins royale slot, komplet med flyvende tæppe, magisk lampe, flyvende tæppe og tigeren Raja.

 

Askepot

Her kan man finde Askepots romantiske drømmeslot hvor hun skal bo sammen med prinsen (som medfølger som en af de få prinser i serien). Også Askepots flotte karet er lavet til et Legosæt, så hun kan komme til ballet med stil.

 

Den Lille Havfrue

Er man til Ariel bliver man ikke skuffet. Her kan man nemlig både få Ariel som havfrue-prinsesse i sit undervandspalads hvor både Sebastian og Tumle gør hende selskab, og et sæt hvor hun er sammen med fisken Tumle. Der er også en udgave af Ariel hvor hun har fået ben, og er sammen med sin prins.

 

Frost

Frost er den nye utrolig populære film som alle piger mellem 4 og 10 kender, og sangene bliver sunget i børnehaver og fritidshjem igen og igen. Man kan her selv bygge Elsas is-slot, hvor hun og Anna og snemanden Olaf kan være.

 

Modig

I Modig følger vi Merida, en ikke helt typisk prinsesse mens hun kæmper mod traditionen, skæbnen og et meget skræmmende uhyrre.

 

Tornerose

Tornerose sover i 100 år, og nu kan du også bygge hendes soveværelse i Lego.

 

To På Flugt

I To På Flugt følger vi Rapunzel og Flynn Riders eventyr, og begge kan fås som Lego. Byg Rapunzels tårn, hjælpe hende med at stikke af, og opfind hvilke spændende eventyr de kommer ud for.

Læs mere om Lego Disney Prinsesser på Legos hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *