Lego Hero Factory

Lego Hero Factory

Lego Hero Factory er efterfølgeren til det utrolig populære Lego Bionicle. Byg din helt og kast dig ud i kampen.

lego hero factory

Bag om Lego Hero Factory

Lego Hero Factory var en serie der startede i juli 2010, og som udgik i 2015. Serien var efterfølgeren til det utroligt populære Bionicle, og på de første æsker stod der også derfor “Fra skaberne af Bionicle”. Serien handler om en gruppe robothelte som beskytter galaksen mod forskellige trusler. Ligesom i Lego Bionicle består robotterne for det meste af Lego Technic klodser, hvilket giver nogle meget flotte og ret seje robotter.

 

Historien i Lego Hero Factory

Historien i Lego Hero Factory foregår i og omkring Makuhero City og i midten af Makuhero City står der en kæmpe bygning – Assembly Tower. Inde i denne bygning (Hero Factory), bliver robotheltene skabt, og det er her alle de forskellige helte bliver lavet og samlet. Robotheltene fungerer som en slags politistyrke både i byen og universet. Hvis der er problemer og man ringer, får man nemlig en robothelt til at hjælpe en, også selvom det gælder andre galakser.

Se mere om Lego Hero Factory på Legos hjemmeside.

Robotterne lever som kendisser i Makuhero City, og de går rundt og deler autografer ud i fritiden. Men sådan skulle det ikke være længe, for i 2013 udkom serien “Brain Attack”, som ændrede robotternes livsstil gevaldigt. En mystisk fabrik, har nemlig produceret bestemte hjerner, som overtager robotternes krop, og gør dem til onde og farlige skurke. Det gælder nu for heltene, om at stoppe de ødelæggelsen af Assembly Tower, og fjerne alle de onde hjerner fra både borgere og helte.

Se en video om en af Lego Hero Factorys figurer:

 

Lego Hero Factory minder lidt om Bionicle serien. Figurerne ligner det samme, og bevægeligheden er også meget det samme. Alligevel, er det seje og nye ved Lego Heroes Factory, at der er mange nye kreative dele, som alle kan noget forskelligt. Serien har over 100 forskellige helte, så der er en masse variation, både i farver, udtryk, former osv. Selvom serien minder om Bionicle, er der stadigvæk meget nyt og spændende at opdage. Der findes også apps og spil til Lego Heroes Factory, og det er derfor en meget moderne serie.

Udover det, kan det også være godt, at de to serier har samme karaktertræk. Så kan der blandes figurer og historier, og det vil stadigvæk have det kendte look.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *