Lego Star Wars

Lego Star Wars er den første licenserede serie LEGO producerede og har kørt siden 1999. Lego Star Wars serien består af over 400 byggesæt (både almindelige, Mini, Technic, Mindstorms m.fl.) og en række spil og Lego film.

Uanset om man har set Star Wars filmene eller ej er der mange timers leg og sjov i denne verden af rumfly, lyssværd og rumvæsener. Må LEGO Kraften være med dig.

lego star wars

Lego Star Wars Licensen

Da Lego Star Wars blev lanceret i 1999, samtidig med Star Wars 1: The Phanthom Menace markerede det et vendepunkt for Lego koncernen. Børnene (og markedet) elskede det nye Star Wars Lego, og serien var stærkt medvirkende til den succesfulde turn-around Lego foretog i årene fra 2004 og frem. Sidenhen blev flere licens-serier lanceret, f.eks. Harry Potter i 2001 og Spider-Man i 2003. Licensen til Star Wars brandet er blevet forlænget flere gange, og senest er licensen blevet fornyet til 2022. Så vi kan se frem til mange flere år med gode Lego Star Wars oplevelser.

Læs mere om Lego Star Wars på Legos hjemmeside.

Lego Star Wars universet

De første Lego Star Wars modeller kom i 2009 samtidig med lanceringen af Star Wars 1 filmen. De første sæt handlede om scener og begivenheder fra de 3 originale Star Wars film (episode 4-6) samt handlinger fra Episode 1. I takt med at Episode 2 og Episode 3 kom i biografen blev Lego Star Wars serien udvidet til også at omfatte en masse sæt fra disse to film, samt endnu flere sæt fra Episode 4-6. Sidenhen er også kommet modeller fra Star Wars: Clone Wars samt 4 Lego Star Wars spil.

Ud over de klassiske Lego-sæt til børn findes der i Lego Star Wars serien også flere imponerende sæt beregnet til at blive udstillet – f.eks. 10179: Ultimate Collector’s Millennium Falcon som indeholder imponerende 5195 brikker. Til sammenligning indeholder en anden Lego flyver (9493 – X Wing Starfigther) til 549 kr. 560 brikker.

Se to sjove Lego Star Wars kortfilm her:

Handlingen i Star Wars:

Selv et kort resume af handlingen i Star Wars bliver meget langt, men her forsøger vi at give et resume så ikke-Star-Wars-fans kan få en større forståelse for serien og finde ud af hvad de enkelte Lego Star Wars sæt egentlig handler om. (bemærk at handlingen og eventuelle overraskelser bliver afsløret her).

I en galakse langt langt væk har den Galaktiske Republik været garant for fred i over 25.000 år, hjulpet af Jedierne, en munkelignende fredsbevarende styrke som kan manipulere en usynlig energi kaldet Kraften.

 

Episode 1

I den første film har Handelsføderationen (også kaldet Seperatisterne) erklæret krig mod planeten Naboo, efter at være blevet rådført af den onde Sith fyrste Darth Sidious, som i virkeligheden senere viser sig at være Senator Palpatine.

2 Jedier, Qui-Gon Jinn og hans lærling Obi-Wan Kenobi får smuglet dronningen Amidala væk fra Naboo, men må nødlande på Tatooine, hvor de møder slave-drengen Anakin Skywalker som er meget sensitiv over for Kraften, og som de mistænker for at være Den Udvalgte.

De løskøber Anakin, og han forlader sin mor for at kunne vokse op som Jediridder. De bliver forfuldt af den one Sith Darth Maul (som har rødt/sort hoved og små horn), og det ender med at Darth Maul dræber Qui-Gon Jinn hvorefter Obi-Wan deler ham i to.

Med hjælp fra unge Anakin får indbyggerne på Naboo besejret Seperatisternes hær.

Episode 2

I Episode 2 er Anakin blevet ældre og er elev af Obi-Wan, men kæmper med savnet af sin mor. Seperatisterne får 2 snigmordere, Jango Fett og Zam Wessell, til at forsøge at dræbe Naboos repræsentat i senatet, Padme Amidala. Hendes bodygards Obi-Wan og Anakin afværger angrevet. Obi-Wan sætter efter Jango Fett, og opdager på vejen at der på en planet langt borte er blevet bestilt en klonhær til Republikken, en hær ingen af Jedierne kender til. Han opdager også at Seperatisterne er ved at få bygget en droidehær. I Obi-Wans fravær tager Anakin og Padme til Tatooine for at lede efter Anakins mor, men de bliver taget til fange, ligesom Obi-Wan også bliver det. Til sidst kommer Master Yoda, Jediernes leder, sammen med klon-hæren og befrier Jedierne. De går efter Seperatisternes leder, den onde Grev Dooku, men han slipper væk efter at have hugget Anakins hånd af. Klon-Krigen er nu begyndt mellem Republikken, der nu ledes af Kansler Palpatine og Seperatisterne.

 

Episode 3

I  Episode 3 er krigen i fuld gang. Obi-Wan Kenobi og Anakin Skywalker får befriet Kansler Palpatine som bliver holdt fanget af Grev Dooku. Palpatine ønsker derefter at Anakin skal være hans repræsentant i Jedi Rådet hvilket Jedierne indvilger i, men uden at gøre Anakin til Jedi Mester, noget han bliver meget vred over. Han bliver endnu vredere da Jedierne beder ham spionere mod hans nye ven og fortrolige Kansler Palpatine, hvilket han nægter. Under krigen bliver Anakin kærester med Padme (hvilket er forbudt for Jedier), og hun bliver uden Anakins viden gravid. Mens Jedierne er i krig over hele galaksen udsteder Kansler Palpatine Ordre 66 som gjorde Jedierne til fjender af Republikken og Klonhæren dræbte alle Jedier undtagen Yoda, Obi-Wan, Anakin og få andre. Anakin blev, hjulpet af Palpatine, til den onde Sith Darth Vader, og ender med at kæmpe mod Obi-Wan, som skærer hans ben af og lader ham ligge hjælpeløs nær en lavaflod. Palpatine kommer dog og reder ham fra at dø. Padme føder Luke og Leia som bliver bragt i sikkerhed forskellige steder i galaksen hvorefter hun selv dør.

 

Episode 4

Episode 4 foregår 19 år senere, og Republikken er omdannet til et Imperium med Kejser Palpatine i spidsen og Darth Vader som hans hjælper. Luke vokser op hos sin onkel uden viden om hvem han er. Hans onkel køber en droide R2-D2, som indeholder oprørsplaner fra den tilfangetagne Prinsesse Leia til Obi-Wan Kenobi, omhandlende Imperiets nye Dødsstjerne som kan udslette hele planeter. Luke beslutter sig for at give planerne til Obi-Wan, og mens han er væk dræbes hans familie. Obi-Wan og Luke drager ud for at redde prinsessen og får hjælp af smuglerne Han Solo og Chewbacca og deres skib Tusindårsfalken. De får hende befriet, men Obi-Wan dør  i duel med Darth Vader. I slutningen angriber rebellerne Dødstjernen som Luke Skywalker ødelægger med et umuligt skud ved hjælp af Kraften.

 

Episode 5

I Episode 5 tager Luke til Dagobah for at blive trænet af Master Yoda. Inden hans træning slutter fornemmer han via Kraften at Leia, Han Solo og Chewbacha er blevet fanget og pint af Darth Vader. Yoda advarer ham mod at rejse da hans træning ikke er færdig, men han forsøger alligevel at redde dem, og ender i en lyssværsduel mod Darth Vader. Luke får hugget hånden af, og Darth Vader afslører at han er Lukes far. Darth Vader prøver at lokke Luke over på den mørke side af Kraften, men Luke afslår og kaster sig ned i dybet hvor han bliver reddet af Leia.

 

Episode 6

I den sidste episode af den originale trilogi starter Luke og hans venner med at redde Han Solo fra gangsteren Jabba the Hut. Efter redningen tager Luke til Dogobah for at fuldføre sin træning, og indsær at han må nedkæmpe sin far Darth Vader. Imens har Imperiet bygget en ny dødsstjerne, og rebellerne tager til skovmånen Endor hvor de med hjælp fra indbyggerne, Ewokkerne, forsøger at ødelægge dens skjoldgenerator. Luke lader sig fange og bliver ført til Darth Vader der igen, denne gang med hjælp fra Kejser Palpatine, forsøger at få Luke over på den mørke side af Kraften. Luke giver næsten efter, men ender med at nægte og erklære sig en Jedi. I vrede torturerer Palpatine ham med lyn, med Vader vil ikke se sin søn dø og dræber kejseren. Han bliver dog selv dødeligt såret og dør, men først efter han har forløst sig med Luke. Dødsstjernen bliver ødelagt og imperiet falder sammen.

 

Episode 7

I 2015 kommer Episode 7 som starten på en ny trilogi af Star Wars film. Utvivlsomt vil disse 3 film også være at finde i Lego Star Wars serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *